keramikkursus_roskilde_1
LØRDAGSWORKSHOP 9.45-12.30

På vores lørdagsworkshop kan du lære at lave din egen kop eller skål.

Vores instruktør lærer dig den grundlæggende pinchteknik inden for modellering/håndbygning af kopper/skåle så du selv kan forme dit eget værk ved brug af pinchteknikken, som er en særligt velegnet begynderteknik.

Har du tid, mod og lyst kan det være, at du udsmykker din kop med en hank, dekorerer den ved brug af vores værktøjer, eller tilføjer et præget navn eller statement.

Undervejs vælger du en farve blandt vores glasurer, som din kop skal glaseres i.

Vi har sat to timer og tre kvarter af til workshoppen, så du har god tid. Nogle oplever at være færdige før.

Der er mulighed for at købe drikkevarer og kage inde ved siden af i Café Selvskab.

Vi forgløder, glaserer og glasurbrænder din kop for dig, og så vil den være klar til afhentning 3-5 uger efter workshoppen. 
Fra ca. 9 år.

Pris: 425 kr., som betales ved booking.
BOOK LØRDAGSWORKSHOP
Fredagsler fra 15.00-18.00
Har du prøvet at lave ler før, eller vil du bare gerne selv have fingrene i noget ler? Måske har du været på en af vores lørdagsworkshops eller gået på hold, og kan godt være lidt selvkørende?

Så er fredagsler noget for dig. Vores værkstedsvært udleverer ler til dig (500 g.) og står klar med sparring og hjælp til at finde relevante redskaber i værkstedet.

Du får 3 hyggelige timer, og vi sørger for at forgløde og glasere dit mesterværk efterfølgende.

Tag dine venner, kollegaer, dine børn eller din partner under armen og nyd nogle hyggelige timer i værkstedet.

Der er mulighed for at tilkøbe vin og salte snacks, samt varme drikkevarer og kage i Café Selvskab inde ved siden af.
Pris: 350 kr., som betales ved booking.
BOOK FREDAGSHYGGE
BETINGELSER FOR WORKSHOPPEN:

Aflysning/flytning af workshops:
Skulle vi blive nødt til at aflyse en workshop, grundet sygdom eller andre pludseligt opståede hændelser, der ikke muliggør afholdelsen gælder følgende:
Workshopdeltagerne får mulighed for at deltage på en lignende workshop i så nær fremtid som muligt, dog senest 1 år efter den oprindeligt planlagte workshop.
Er workshopdeltageren forhindret i dette, kan beløbet for workshoppen refunderes.

Afbestilling og flytning
Ved afbestilling mindre end 1 uge før afholdelse betales 100 % af prisen.
Det er muligt at videregive sin plads på en workshop til en anden, hvis man selv er forhindret. Workshopbetaling kan refunderes ved afbestilling mindst en uge før afholdelse af workshop.

Betalingsbetingelser
Workshoppen bestilles og faktureres før workshoppens afholdelse via Formbars hjemmeside.

Kunden får fremsendt ordrebekræftelse på mail. Til arrangementet medbringes ordrebekræftelse på mail eller print.
08C81086-9497-47D4-9904-835C0FA468E9